Sikkerhed og pålidelighed er det absolut vigtigste, når det gælder virksomhedsbetalinger. Det viser en ny undersøgelse*, som AirPlus har gennemført blandt 500 beslutningstagere i større virksomheder i Europa og USA.

– Det er en trend, som hele tiden bliver stærkere, og stadig flere virksomheder bygger i dag deres betalingsstrategi primært på sikkerhed, siger Mads Krumhardt Enggren.

Ifølge Mads har denne udvikling sit udspring i indførelsen af EU’s betalingsdirektiv PSD2, som gør det muligt at dele data mellem virksomheder, men som også medfører udfordringer i forhold til datasikkerhed omkring betalinger. Virksomheder skal blandt andet sikre, at GDPR-lovgivningen overholdes og sørge for, at de AI-modeller, som mange virksomheder bruger til at håndtere og sortere deres data, ikke lækker følsomme oplysninger, der kan misbruges til kriminelle formål.

Det er både naturligt og klogt, at sikkerhed står højt på dagsordenen – for et brud på datasikkerheden kan sætte hele virksomheden på spil.

Løsningen er at tage ejerskab og kontrol over egne transaktionsdata.

-Der ligger meget værdifuld viden i de data, der skabes, når en medarbejder foretager et køb. Ved at koble de rigtige data til betalingssystemet og handle korrekt på indsigterne, får man fuldt ejerskab over informationen og kan lettere opdage både svindelforsøg og interne fejl, siger han og fortsætter:

-Du får også en bedre forståelse af, hvad der driver virksomhedens udgifter – både i forbindelse med forretningsrejser og ved indkøb. Dermed bliver det enklere at optimere indkøb og reducere de samlede omkostninger. Samtidig gør det arbejdet lettere for eksterne revisorer, når de skal sikre, at I overholder gældende regler og lovgivning.

Hvad kan en virksomhed gøre for at opnå bedre kontrol over sine transaktionsdata? Hvor starter man? Mads Krumhardt Enggren giver to klare råd:

Samarbejd med den rette betalingsleverandør

-Vælg en leverandør, der ved, hvilke data du har brug for, og som kan stille dem til rådighed sikkert og når som helst. Sørg også for, at kun medarbejdere med korrekt adgang kan gennemføre transaktioner, og at I bruger login med stærk autentificering.

Vælg det rigtige firmakort

-Mit råd er altid at vælge et firmakort, hvor virksomheden er kredittager – og dermed ejer transaktionsdataene i stedet for medarbejderen. Det er en grundforudsætning for at opnå fuld kontrol. Vælg også et kort, der fungerer problemfrit på tværs af landegrænser, så både kort og transaktionsdata kan håndteres i realtid, uanset hvor jeres medarbejdere befinder sig, eller hvor virksomheden driver forretning.

* Læs mere om undersøgelsen her: Keeping pace with corporate payments